Sider

mandag den 30. juli 2012

Bryllupskage

Så kom dagen endelig.. hvor mit talent skulle stå den største prøve.. Jeg havde fået det ærefulde erhverv.. at lave bryllupskage til papsønnen's bryllup..



Bruden og gommen går meget op i motorcykler.. så derfor skulle kagetopperen selvfølgelig været en motorcykel..
Hvor det forestiller at bruden kører vildt stærk og gommen hænger efter..



Gommen's reaktion på det var " Det er bare ikke fair.. det er bare ikke fair.. Det er jo mig der skulle køre den.."


 Selv kagen består af chokoladekage med fyld af jordbær/verdi/lime-mousse og hvid chokoladecreme med chokokugler i..  Kagen er kantet med Shao Thomé bunde, smurt op med et tyndt lag PSC-creme og overtrukket med fondant og pyntet med fondantblomster..


Så må der spises.. Velbekomme..






Jordbær/Verdi/Lime-mousse


Passer som 1 lag i 28 Ø alm rund kage.

½ bæger past. æggehvider
½ bæger past. æggeblommer
75 g. sukker
250 g. frosne jordbær
kvart liter fløde
8 blade husblas
ca. ½ dl. asti (med eller uden smag efter ønske)

saften fra 2 limefrugter
en halv bakke jordbær

Læg husblassen i blød i rigeligt med koldt vand.

Jordbærene puttes i en grydes, og de skal lige op og koge. Mos eller blend jordbærgrøden, så den bliver fin og ensartet. Tag gryden af blusset.
Hæld astien i jordbærgrøden og rør rundt.

Tag husblassen op af vandet og vrid det værste vand ud af det. "Dump" det direkte i gryden og rør rundt til det er smeltet og grøden er ensartet og fin. Kom derefter saften fra limefrugterne i.
Lad det stå og køle af mens du fortsætter med det andet.

Æg og sukker piskes til æggesnapsen er hvid og luftig. Gerne i 5 min. eller mere.

Fløden piskes til en stiv flødeskum.

Jordbær hakkes.

Tag en god skefuld af æggesnapsen og put det op i jordbærgrøden. Rør godt rundt så det bliver ensartet.
Hæld nu grøden over i æggesnapsen og vend det forsigtigt i, til det hele er blandet og ensartet.

Tag nu en god skefuld af flødeskummet og put det i ægge-bær-blandingen og rør godt rundt til det er blandet sammen.

Hæld resten af flødeskummet i og vend det forsigtigt i blandingen til den er jævn og ensartet. Vend nu de hakkede jordbær i.

Hæld Moussen i en plasticpose og læg den på køl i 3-4 timer, så er den parat til kagen.

søndag den 1. juli 2012

Søde gulerodsboller

Den anden dag kom min veninde på besøg og havde de lækreste søde gulerodsboller med.. Mums..



Dem måtte jeg absolut også selv prøve af.. Fik opskriften i går aftes og bagte boller kl. 23..
Lækkert med nybagte boller inden sengetid..

Synes lige jeg vil dele denne nemme og lækre opskrift med jer..

Søde gulerodsboller:

ca. 10 stk.

2 dl. lunkent vand
1 dl. A38 eller andet surmælks produkt
50 g. gær
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
2 stk. æg
1 dl. solsikkekerner
1 spsk. hørfrø
2 revne gulerødder
ca. 500 g. mel

Opløs gær, salt og sukker i væsken.
Bland resten af ingredienserne i og rør det sammen.
Det bliver til klæbrig dej..
Lad dejen hæve i skålen i ca. 30 min.
Sæt bollerne på en bageplade med 2 spiseskeer.

Bages ved 200 g. i ca. 15-20 min.